Peter Mygind om ny krimiserie: Det er min største rolle nogensinde

Peter Mygind.

Peter Mygind. 

Foto: Krestine Havemann

Skuespilleren Peter Mygind har travlt med optagelserne på den danske krimiserie ”Dan Sommerdahl”, hvor han har hovedrollen.

Lørdag, 22. juni 2019 - af Karina Didriksen

Peter Mygind har gennem årene medvirket i talrige danske TV-serier, og i øjeblikket er han i gang med at optage endnu en.

Det er den nye TV 2 Charlie-krimiserie ”Dan Sommerdahl”, hvor han spiller hovedrollen som politiefterforsker.

Rigtig god rolle

- Det er den største rolle, jeg nogensinde har haft i en serie. Det er en dejlig rolle, for dels er han efterforsker, men han har også et privatliv, der har en masse udfordringer, fortalte Peter Mygind til BILLED-BLADET, da han var til Folkemøde på Bornholm.

- Så det er fedt at få lov til at spille begge dele. Både ægtemand og efterforsker, for der er gode dilemmaer, tilføjede skuespilleren.

Får tid til ferie

Indimellem optagelserne får 55-årige Peter Mygind tid til at holde en lille pause.

- Jeg skal optage serien helt indtil september, men jeg har et par ugers ferie i juli, forklarede skuespilleren og tilføjede:

- Der får jeg dog tilsendt de næste fire afsnit af serien og skal læse op på dem. Men jeg er meget taknemlig for rollen.

Gense Mygind i "Anna Pihl"

For 13 år siden blev Peter Mygind kendt for at spille med i en anden politiserie, nemlig ”Anna Pihl”, hvor han havde rollen som Anna Pihls homoseksuelle bofælle Jan.

I løbet af sommeren bliver serien genudsendt, og første afsnit sendes på TV 2 lørdag den 22. juni kl. 20.55. 

Foto: Hanne Juul