14. maj. 2023
Af Sofie Nymand

Pudsigt sammentræf: Lars Knutzon spiller sammen med barnebarnets kæreste i Sommerdahl

Lars Knutzon som Patrick Werner i "Sommerdahl" 
Lars Knutzon som Patrick Werner i "Sommerdahl"
Foto: Henrik Petit/TV 2
Lars Knutzon medvirker i den nye sæson af ”Sommerdahl”, og på skærmen får han selskab af sit barnebarns kæreste.

Søndag aften kunne man endnu en gang opleve Peter Mygind i rollen som Dan Sommerdahl, da den nye sæson af ”Sommerdahl” rullede over skærmen.

Her bliver han akkompagneret af et væld af Danmarks store skuespillere, heriblandt Lars Knutzon, som i de første to afsnit af fjerde sæson spiller rollen som Patrick Werner, hvis datter bliver fundet myrdet.

Derudover møder vi for første gang kystvagten Jonas, der bliver spillet af Eskil Bøgh Tonnesen – og ham kender Lars Knutzon ganske godt.

28-årige Eskil Bøgh Tonnesen danner nemlig par med Lars Knutzons barnebarn skuespiller Roberta Reichhardt.

Eskil Bøgh Tonnesen har tidligere medvirket i ”Borgen” og Netflix-serien ”Equinox”, ligesom han spillede med i filmatiseringen af Stine Pilgaards bestseller ”Meter i Sekundet”, der havde premiere tidligere i år.

Der er lagt op til, at Eskil Bøgh Tonnesen dukker op flere gange i løbet af sæsonen som kystvagten Jonas.

Eskil Bøgh Tonnesen og Roberta Reichhardt til premieren på "Lykkelige omstændigheder". 
Eskil Bøgh Tonnesen og Roberta Reichhardt til premieren på "Lykkelige omstændigheder".
Foto: Martin Høien

”Sommerdahl” sendes søndag kl. 20.50 på TV CHARLIE og kan streames på TV 2 PLAY.

Læs mere om: