11. dec. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Se billederne: Johnny Logan tog fusen på Kandis-Johnny

Johnny Hansen og Johnny Logan
Eurovision-legenden Johnny Logan overraskede alt og alle - og ikke mindst Johnny Hansen - da han pludselig dukkede op til satireshowet "Året der gak" for at hylde dansktopsangeren. Se de forrygende billeder i galleriet herover.

Kandis har gennem mange år fået smilene frem hos sit publikum, og forleden var det forsangeren selv, der fik det helt store smil frem.

Ved satireshowet ”Året der gak” vandt Johnny Hansen nemlig prisen ”Årets smil”, og i den forbindelse blev han naturligvis hyldet.

Johnny og Johnny hånd i hånd

Det gik ikke stille for sig, for publikum blev ellevilde, da selveste Johnny Logan pludselig dukkede op i Falkonersalen, hvor showet blev optaget.

Eurovision-legenden dukkede op helt nede ved publikum og tog i den grad fusen på Kandis-Johnny, som han har kendt gennem mange år.

Hyldet som en konge

Den 68-årige irske sanger fremførte hittet ”Hold me now”, da han gik hen til Kandis-Johnnys bord. Idet han nåede til omkvædet, tog han sin danske kollega i hånden og tog ham med op på scenen, hvor Johnny Hansen blev sat i en tronstol og hyldet som en sand konge.

- Jeg har aldrig oplevet noget så vildt før! Sagde Johnny Hansen om den store overraskelse.

Se de fantastiske billeder af Johnny Logans overraskelse til Johnny Hansen i galleriet herover.

”Året der gak” sendes søndag aften på TV 2 Charlie fra klokken 20.55.

Læs mere om: