Simon Stenspil og Anne Stokholm slapper af: På romantisk ferie

Simon Stenspil, Anne Stokholm

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Skuespillerne Anna Stokholm og Simon Stenspil har haft travlt med arbejde på det seneste. Nu kan parret endelig slappe af og nyde hinanden langt væk fra Danmark.

Søndag, 10. februar 2019 - af Ulrik Ulriksen

Anna Stokholm og hendes  kæreste Simon Stenspil nyder livet, arbejdet og hinanden, og nu har de endelig fået tid og plads i kalenderen til at komme af sted på ferie. – Vi skal på ferie et dejligt varmt sted, fortalte Anna Stokholm BILLED-BLADET forleden, da hun sammen med sine kolleger fra TV2 Charlie-serien ”Sygeplejeskolen” hyggede sig til stor Zulu-prisfest i K.B. Hallen. Anna ville ikke løfte sløret for destinationen, men der er ingen tvivl om, at det er et rigtig dejligt sted. Det afslørede hendes store smil med al tydelighed.

 

Anna og Simon har haft travlt

Både Anna og kæresten Simon Stenspil har haft utroligt travlt på det seneste. – Jeg er lige blevet færdig med optagelserne til den nye sæson af ”Sygeplejeskolen”, fortalte Anna Stokholm, der var en meget entusiastisk og stærk støtte for Simon Stenspil, der overraskede mange og vandt seneste sæson af "Vild med dans" sammen med dansepartneren Asta Bjørk.

Feriesnak til finalefest

På den store finale-aften i Horsens, hvor Simon og Asta dansede sig til sejren efter en vild freestyle, jublede Anna Stokholm mere end de fleste. Til efterfesten strålede Anna og Simon, og de talte om, hvor meget de så frem til at komme af sted på en ferie til lune himmelstrøg.