10. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Sommerdahl er slut og vender først tilbage i 2024, men nu afslører TV 2 fantastisk nyt

Peter Mygind og André Babikian
Peter Mygind og André Babikian
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Forrige søndag sluttede fjerde sæson af "Sommerdahl", men man behøver ikke vente helt til næste år, før Dan og kollegaerne vender tilbage på tv.

De seneste par måneder er der mange, som har brugt søndagen i selskab med Dan Sommerdahl og kollegaerne fra Helsingør Politi, som uge efter uge har kæmpet for at opklare mord i ”Sommerdahl” på TV 2 Charlie.

Fjerde sæson sluttede forrige søndag, men hvis man allerede nu savner Dan, Flemming, Marianne og alle de andre, er der gode nyheder.

Man behøver nemlig ikke vente helt til premieren på sæson 5 i 2024, før kollegaerne vender tilbage på skærmen, for denne sommer kommer til at byde på meget mere krimi i godt selskab – tilmed på hovedkanalen.

TV 2 Charlie-serien rykker nemlig over på TV 2 de kommende uger. Helt bestemt fra lørdag den 29. juli, hvor sæson 1 genudsendes.

Derudover kan man på TV 2 Charlie se eller gense sæson 3, som sendes fra den 12. juli og de kommende onsdage.

Læs mere om: