9. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Spottede du hende? Vild med dans-stjerne dukkede pludselig op i Sommerdahl

Sæson 6 af "Sommerdahl" i 2025. 
Sæson 6 af "Sommerdahl" i 2025.
Foto: Henrik Petit/TV 2
I afsnit 3 af ”Sommerdahl” var der pludselig en tidligere ”Vild med dans”-stjerne, som dukkede op.

Den opmærksomme seer lagde måske mærke til, at en tidligere ”Vild med dans”-stjerne pludselig dukkede op i afsnit 3 af TV 2 Charlie-serien ”Sommerdahl”.

Her så man en række modeller gå catwalk, og da de gik backstage, fik man et glimt af en kendt dansker i en statistrolle.

Lige bagved modellen Katy, der blev kåret som Miss Sunshine, kunne man nemlig spotte den professionelle danser Soffie Dalsgaard.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Soffie Dalsgaard spillede en regissør ved skønhedskonkurrencen, men medvirkede kun i få sekunder i løbet af afsnittet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20241026_LHL0353jjh.jpg
Soffie Dalsgaard.
Foto: Lars H. Laursen

Danseren Soffie Dalsgaard medvirkede i de første fire sæsoner af ”Vild med dans” fra 2005-2007.

Hun dansede med Klaus Bondam i sæson 1, med Allan Olsen i sæson 2, med Nikolaj Christensen i sæson 3 og Nicolai Moltke-Leth i sæson 4.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/BB-00067565.jpg
Soffie Dalsgaard og Klaus Bondam i "Vild med dans" i 2005.
Foto: Birger Storm

Soffie Dalsgaard har også en kendt datter, nemlig Camilla Dalsgaard, som også er med i ”Vild med dans” og dansede med Philip May i efteråret 2024.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20240927-VMD-program-2-063_2SL4789_1.jpg
Philip May og Camilla Dalsgaard i "Vild med dans" i 2024.
Foto: Søren Jul Lamberth

Mere om: