Søndag, 6. december 2020 — af Liz Rørsig

Sygeplejeskolen afslører glædelig nyhed

Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Efter det sidste afsnit af ”Sygeplejeskolen III” er der godt nyt til fans af serien: En ny sæson får premiere næste år.

Det sjette og sidste afsnit af ”Sygeplejeskolen III” er rullet over skærmen, og til næste år viser TV 2 Charlie sæson fire.

De i alt seks afsnit er færdigindspillet, og igen vil kærligheden være en vigtig faktor. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nye udfordringer

- Anna (Molly Egelind) og Ole (Kasper Dalsgaard) er glade for hinanden, men Annas kærlighed bliver i sæson fire udfordret af et problem, hun slet ikke havde forventet, fortæller forfatterne bag serien, Claudia Boderke og Lars Mering, til BILLED-BLADET.

  Også Ruth (Anette Støvelbæk) får noget at kæmpe med. 

- Alle véd, at kærlighed mellem mennesker af samme køn ikke var accepteret i 50'erne, så man kan godt forestille sig, at Ruth ikke får det nemt i fremtiden i forholdet til Astrid (Christine Albeck Børge), siger seriens forfattere.

Mere nyt

Claudia Boderke og Lars Mering afslører også, at en ny kærlighed vil spire for nogle af de andre faste karakterer i den kommende sæson, ligesom der vil komme helt nye, gennemgående skuespillere. 

Læs mere om ”Sygeplejeskolen” i BILLED-BLADET nr. 49, der er på gaden nu. 

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden