28. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Sygeplejeskolens Bjørn chokerede, da han kyssede en patient: Her er den overraskede forklaring

Bjørn og patienten Karen i "Sygeplejeskolen".
Bjørn og patienten Karen i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Annonce
I sæson 7 af ”Sygeplejeskolen” overraskede sygeplejeeleven Bjørn, da han pludselig kyssede en patient på sygehuset.

Jesper Groth er tilbage i rollen som charmerende sygeplejeelev Bjørn i ”Sygeplejeskolen”.

Efter at hans karakter har brudt forholdet med Marie, er han igen på udkig efter kærligheden.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det kom dog som noget af en overraskelse, da Bjørn i afsnit 3 blev involveret med en patient.

Han blev pludselig meget betaget af patienten Karen Pedersen, spillet af Mia Jexen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-23/Ikke-Navngivet-5.jpg
Mia Jexen som Karen i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Til sidst i afsnittet overtrådte Bjørn for alvor reglerne, da han endte med at kysse Karen!

Nu kommer Jesper Groth med en overraskende forklaring på den lidt chokerende scene.

- Det har faktisk været mit eget ønske. Jeg ville gerne have, at Bjørn fik lidt mere kant og ikke skulle være så meget på kant med sit moralske kompas hele tiden, fortæller en ærlig Jesper Groth til BILLED-BLADET.

Han sætter flere ord på, hvorfor hans karakter Bjørn endte i den situation.

Annonce

- Bjørn er optaget af kærlighed, og det er det, der kan skubbe ham ud i alle slags unoder, forklarer 36-årige Jesper Groth og fortsætter:

- Ellers er Bjørn jo enormt ordentlig. Han er interesseret i at få en kæreste, men ja, det gik da lidt stærkt!

Hvordan det kommer til at gå med Bjørn og patienten Karen, må vi vente med at se.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-23/Foto_-Mike-Kolloffel_TV-2-%2826%29kkj.jpg
Jesper Groth som Bjørn i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

”Sygeplejeskolen” sæson 7 sendes søndage på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Mere om: