23. jun. 2024
Af Karina Didriksen

Troels Lyby spiller Jansen i Sommerdahl: Her er hans kendte hustru og svoger

Troels Lyby som Jansen i "Sommerdahl".
Troels Lyby som Nick Jansen i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
Skuespilleren Troels Lyby har rollen som Nick Jansen i krimiserien ”Sommerdahl”, og han er langt fra den eneste kendte i familien.

I sæson 5 af ”Sommerdahl” har seerne lært en ny karakter at kende på politistationen i Helsingør.

Det er Nick Jansen, som er leder af politiets narkoafdeling, og som har indledt et forhold med Hanegaard, spillet af Lotte Andersen.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Jansen bliver spillet af 57-årige Troels Lyby, som tidligere har medvirket i en lang række film og tv-serier.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-12/Foto_-Henrik-Petit_TV-2-%2818%29.jpg
Troels Lyby som Jansen i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2

Det er 30 år siden, at Troels Lyby blev uddannet skuespiller, men han er langt fra det eneste kendte ansigt i familien.

Han er nemlig gift med ”Badehotellet”-stjernen Cecilie Stenspil.

Skuespillerparret sagde ja til hinanden i Vor Frelser Kirke i København i 2022, og de har to børn sammen, en søn og en datter.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-12/_MHO5860.jpg
Troels Lyby og Cecilie Stenspil.
Foto: Martin Høien

Med i Badehotellet

Som flere måske ved, så har Troels Lyby også en kendt svoger.

Hustruen Cecilie Stenspil er nemlig søster til skuespilleren Simon Stenspil.

Det kendte søskendepar medvirkede begge i ”Badehotellet” i sæson 10.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-12/_HAN1699.jpg
Simon Stenspil og Cecilie Stenspil.
Foto: Hanne Juul

Mere om: