Annonce
30. nov. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

TV 2 afslører nyt om Keld og Hilda Heicks tv-program: Her kan man se det

Keld og Hilda Heick har snart optrådt for sidste gang.
Keld og Hilda Heick har snart optrådt for sidste gang.
Foto: TV 2
Annonce
Et kamerahold har i årets løb fulgt Keld og Hilda Heick, og snart kan resultatet ses på tv.

I mere end 40 år har Keld og Hilda Heick sammen rejst rundt i hele landet for at optræde og skabe god stemning med deres musik.

Flere gange har vi også set dem på tv. Sidste år medvirkede de sammen i ”24 stjerners julekalenderen”, og i 2020 kunne man se Hilda Heick i ”Vild med dans”.

Går helt tæt på

Om få uger vender det syngende ægtepar tilbage på skærmen i deres helt eget program.

”Keld og Hilda hånd i hånd” hedder portrætudsendelsen, der kommer i to afsnit.

TV 2 har fulgt parret i forbindelse med deres afskedsturne og går tæt på deres liv, karriere og afsked.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

”Fra barndommens møde følger vi Keld og Hildas rejse mod berømmelsen. De bliver hele Danmarks musikpar, men succes har en pris. Kritik, familiedrama og livet på landevejen udfordrer dem - men kærlighed, musik og kampvilje bærer dem hele vejen. Efter 40 år i rampelyset pakker den folkekære duo scenetøjet væk”, lyder det i omtalen af programmet.

Annonce

Der er premiere på begge de to afsnit på TV 2 Charlie torsdag den 18. december fra klokken 20.45.

Keld og Hilda Heicks endelige karrierestop finder sted den 6. februar i Portalen i Greve, hvor de afholder deres sidste koncert.

Mere om: