11. aug. 2011
Af af Liz Rørsig

Cecilie Frøkjær debuterer som komiker på TV

Cecilie Frøkjær
Cecilie Frøkjær prøver kræfter i TV 2 Zulus ”Vild med comedy”.
Foto: TV 2
Torsdag aften kan du opleve Cecilie Frøkjær som stand-up komiker.

Cecilie Frøkjær prøver i aften kræfter i TV 2 Zulus "Vild med comedy". Stand-up-debuten fik hun for nylig under optagelserne til programmet, og den foregik ikke uden en vis nervøsitet.

- Det var sjovt at prøve kræfter med stand-up, men jeg var overrasket over, hvor nervøs jeg blev under forberedelserne, fortæller Cecilie til BILLED-BLADET.

- Jeg er jo vant til at gå på scenen på TV eller når jeg holder foredrag. Men da jeg skulle optræde for min coach, Carsten Bang, på en lille scene på 10 centimeter en tidlig formiddag på en café i Valby, hvor der ellers ikke var et øje, gik det op for mig, at det var noget helt andet og meget grænseoverskridende. Men det er godt en gang imellem at ruske op i sig selv.

Cecilie Frøkjær berører i sit show, hvad alder betyder for en kvindelig TV-vært.

- Vi ser jo ikke mange kvindelige TV-værter over 50 år på skærmen i Danmark, men mange mænd, som åbenbart har en anden udløbsdato. Det emne sætter jeg lidt på spidsen, og da jeg er i branchen, er det jo også noget, som jeg må forholde mig til. I USA er der heldigvis mange flere kvinder over 60 år i branchen, og jeg synes jo at erfaring er en god ting, siger Cecilie.

Læs mere om: