Emil Midé Erichsen bliver sportsvært
Emil Midé Erichsen bliver vært ved dækningen SailGP, som TV 2 Sport har erhvervet rettighederne.
Været på sporten tidligere
Emil var også tilknyttet som ekspert under TV 2s sejlsportsdækning ved OL i Rio i 2016, men her var han ekspert.
– Det er en helt ny opgave for mig at være ankerperson på en tv-produktion, og det bliver en vildt spændende og rigtigt sjov udfordring. Jeg snusede til det under OL i Rio i 2016, hvor min far (Mikkel Beha Erichsen, red.) styrede mikrofonen og stillede over til sejladsen og til eksperterne. Og hvis jeg gik i stå, var det min far, som reddede mig. Denne gang er det mig, som har opgaven at redde andre, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Emil Erichsen i en pressemeddelelse fra TV 2.
Sejlsportens Formel 1
Danmark deltager med en af syv både i den nye sæson af kapsejladserne SailGP, der kaldes sejlsportens Formel 1.
Sejladserne foregår tæt på storbyer rundt om i verden.
De fem SailGP-stævner foregår ud for Sydney 28.-29. februar, ud for San Francisco 2.-3. maj, ud for New York 12.-13. juni, ud for Cowes på Isle of Wright i Sydengland 14.-15. august og ud for København 11.-12. september.
TV 2 SPORT sender fra alle sejladserne.