Morten Ankerdal får nyt sportsprogram
Morten Ankerdal bliver vært for et nyt sportsprogram på TV2 Sport, der går i luften 26. februar.
Hver uge zoomer programmet ind på ugens mest aktuelle og debatterede emne, som præger sporten.
Ofte med en aktuel person som omdrejningspunkt.
Der er noget på spil
Ankerdal skal være med til at analysere og afkode, hvad der siges mellem linjerne, og inviterer ugens hovedperson for debatten i studiet sammen med en række medvirkende.
Programmet er tænkt som et slags "sport uden spin"-diskussion.
- Fælles for alle ugens hovedpersoner er, at de har noget på spil.
-Enten i forhold til det, de har gjort eller sagt i løbet af ugen eller det, de står overfor i den kommende uge.
Vi skal dybere
- Vores ambition med programmet er at grave et spadestik dybere og fortælle, hvad der bliver sagt imellem linjerne i det, der snakkes mest om i løbet af ugen, fortæller Morten Ankerdal.
Razak Pimpong, som tidligere har spillet for FC Midtjylland og FC København, får også sit eget hjørne.
Han planlægger blandt andet at svømme med Jeanette Ottesen.
Pimpong kan bare ikke kan svømme, så det skal nok blive underholdende og uortodokst, når han går i felten.
'Mellem linjerne' skal sendes torsdage kl. 22.30 på TV 2 SPORT.
Der er premiere 26. februar.