Rolf Sørensen: Fødselsdag med ironman
Den tidligere cykelrytter, Rolf Sørensen, har et godt, fast sommerjob som kommentator på TV 2 fra Tour de France. Og til Berlingske forklarer han, at der kan være nok at se til:
- Det er selvfølgelig mindre hårdt at kommentere fra et TV-studie end at sidde på cyklen og svede. Alligevel er det nogle maraton-lange dage, vi kommentatorer har. Alle dage står vi op ved syv-otte-tiden om morgenen og slutter i bedste fald ved 10-11-tiden om aftenen. Man bliver virkelig udkørt, men det er det hele værd, siger han til Berlingske.
Og selv når touren slutter, har Rolf ingen planer om at smidde sig i liggestolen.
- Jeg skal være ironman for andet år i træk: Jeg står derfor - så snart jeg får mulighed for det - så tidligt op om morgenen som muligt og cykler, løber og svømmer lidt. Den ultimative drøm, jeg går og pusler med, er nemlig at kvalificere mig til ironman-løbet på Hawaii, når jeg fylder 50 år næste år. Det vil jeg hellere end at sidde tilbagelænet og ondulere cognac og ryge store, fede cubanske cigarer, siger han til avisen.
Men der bliver sikkert også masser af tid til at nyde samværet med familien: Fru Susanne, den lille efternøler, Clara-Sofia på fire et halvt, samt de to store sønner, Nicolas på 16 og Jonathan på 19 år