2. jul. 2020
Af John Lautrup

Stine Bjerre dybt berørt over kollegas tidlige død

Stine Bjerre Mortensen
Stine Bjerre Mortensen
Foto: Alex Tran
Stine Bjerre, journalist på TV 2 Sport, skriver rørende om Torben Væver på Instagram, efter at sportschefen i Skanderborg Håndbold er død af en hjerneblødning.

Stine Bjerre, TV 2 Sport, er dybt berørt af et dødsfald i sportsverdenen. Hun hylder på sin Instagram-profil Skanderborg Håndbolds sportschef, Torben Væver, som den 30. juni bukkede under for en hjerneblødning.

Du vil blive stærkt savnet

Stine Bjerre skriver:

"Kære Torben Væver. Hvis jeg havde muligheden nu, ville jeg sige tak til dig. Tak for dit evige sympatiske, hårdtarbejdende og karismatiske væsen. Dine lune jokes og skarpe bemærkninger. Tak for din kæmpe indsats i dansk håndbold og for Skanderborgs håndboldherrer. Du var en ildsjæl uden sammenligning. Tak for din sidste cigar i "Cigaræsken". Det var selvfølgelig din idé, at vi skulle ryge den på direkte tv. Du var nemlig fuld af skæve ideer. Altid en fornøjelse at arbejde sammen med. Jeg er sikker på, at du vil blive stærkt savnet af rigtigt mange mennesker. Mine varmeste tanker og dybeste medfølelse går til din familie og dine nærmeste. Hvil i fred, gode mand".

https://imgix.billedbladet.dk/st_0.jpg
Stine Bjerre og Torben Væver
Foto: Privat

Torben Væver blev kun 52 år. Han var sportschef i Skanderborg Håndbold og fik den 23. juni en hjerneblødning. Han afgik ved døden den 30. juni og efterlader sig kone, fem børn, svigerbørn og et barnebarn.

BILLED-BLADET har fået Stine Bjerres tilladelse til at bruge hendes tekst og foto fra Instagram.

Læs mere om: