TV 2’s sportsvært Christina Schmidth: Her stammer min interesse for sport fra
For tiden er Christina Schmidth i England for at dække EM i kvindefodbold for TV 2.
Selv om hun er meget sportsinteresseret, var det lidt tilfældigt hun endte med at blive ansat på TV 2 Sport.
Blev kontaktet
Før Christina Schmidth fik job på TV 2 Sport, arbejdede hun som studievært og reporter for TV 2 Nord.
Dengang dumpede muligheden for et skifte til sportskanalen pludselig ned foran hende.
- Jeg blev kontaktet af nogen på sporten, fordi de stod og manglede en vært. Jeg har sådan set altid rigtig gerne villet dække sport og være en del af en sportsredaktion, så det var en megafed mulighed at få. Jeg var ret hurtigt hooked på, at det skulle bare være mig, der fik det job. Det blev det så heldigvis også, fortalte Christina Schmidth, da BILLED-BLADET interviewede hende i april sidste år.
Christina Schmidth har været ansat på kanalen siden juni 2020.
En bred smag
Christina Schmidth fokuserer på fodbold netop nu, da hun er i England for at dække EM-slutrunden, hvor det danske kvindelandshold er med.
Hun har også før dækket håndbold for TV 2 Sport.
Den brede interesse fra sport har hun taget med sig hjemmefra.
- Min mor tænder for den sport, der er. Jeg kan også godt lide at se det meste sport. Jeg tror, at jeg har fået en bred interesse for meget forskellig sport med hjemmefra, forklarer den nye sportsvært, fortalte hun.