21. jun. 2023
Af Catja Klarskov

Bachelorette-Julie om den nye fyr: De andre burde tage ved lære af Nicki

Julie fra "Bachelorette".
Julie fra "Bachelorette".
Foto: Lotta Lemche/TV 2
I aftenens afsnit af ”Bachelorette” tjekkede to nye fyre ind i villaen for at jagte kærligheden, men særligt den ene bejler gjorde et godt indtryk på Julie.

I aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Bachelorette” er Julie Kriegler på en date i tequilaens tegn sammen med de to nye bejlere, 25-årige Philip og Nicki på 29 år, der begge er rejst sydpå for at jagte kærligheden under Mexicos bagende sol.

Sidstnævnte kommer dog bedst fra start, og det er der muligvis en god grund til.

29-årige Nicki fra "Bachelorette" rejste til Mexico for at date Julie - og kun Julie. 
29-årige Nicki fra "Bachelorette" rejste til Mexico for at date Julie - og kun Julie.
Foto: TV 2

– Jeg synes, at det var overdrevet fedt, at Nicki kom ind, og med samme sagde, at han var der for mig. At han med samme valgte, at han ville bruge sin tid og sit krudt på mig, når nu der ikke var længere tid tilbage, forklarer Julie til BILLED-BLADET.

Efter en oplevelse, hvor Julie, Nicki og Phillip sammen fik smagt på Mexicos signatursprit, inviterede Julie den 29-årige bejler med videre på alenedate, og oplevelsen fik hende til at indse en stor kvalitet i Nicki.

– Jeg har hele tiden efterspurgt en mand, der ved, hvad han vil, men også viser, hvad han vil. Det gjorde Nicki fra start. Jeg håbede ærlig talt, at de andre fyre ville tage ved lære af ham og indse, at de blev nødt til at komme ind i kampen, fordi nu kom Nicki, og han vidste, hvad han ville, understreger Julie.

25-årige Philip blev ikke inviteret med videre på date af Julie, men tog i stedet til villaen, hvor de andre fyre tog godt imod ham. 
25-årige Philip blev ikke inviteret med videre på date af Julie, men tog i stedet til villaen, hvor de andre fyre tog godt imod ham.
Foto: TV 2

Du kan følge kærlighedseventyret ”Bachelorette” hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og på TV 2 Play.

Læs mere om: