6. jun. 2023
Af Luise Marie Bekker

Bachelorette-Mette vil gerne være mere foran kameraet: Venter Vild med Dans?

Mette Sommer.
Mette Sommer.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Mette Sommer fra "Bachelorette" håber, at hun er med i næste sæson "Vild med Dans".

Mette Sommer fra Danmarks første sæson ”Bachelorette” er ikke en novice udi at stå foran et kamera.

Hun var også med i den seneste sæson af ”Bachelor”, og vi skal nok ikke regne med, at vi har set det sidste til hende.

Hun drømmer nemlig om at få sig en tv-værtstjans af en art.

– Det skulle være noget med mennesker. Noget med unge mennesker, måske, det ville være fedt, siger Mette, der til daglig arbejder som socialpædagog.

Hun er blevet inspireret efter at have set, hvordan det foregår bag kameraet.

Overtager gerne tjansen fra Petra

Så hvis Petra Nagel ikke længere vil være vært i Bachelor/Bachelorette-universet, kunne man kigge i Mettes retning.

– Hvis jeg fik det tilbudt, ville jeg i hvert fald ikke sige nej, siger hun.

Mette er jo også en sportsglad kvinde, så hvad med en tjans som sportsvært.

– Det kunne også være superspændende, siger hun.

Håber på Vild med Dans

Mette er jo allerede et kendt ansigt – endda i TV 2-regi, så det er næsten for oplagt, at hun bliver tilbudt at medvirke i næste sæson af ”Vild med Dans”.

Om hun har fået tilbuddet, vil hun dog ikke kommentere på.

– Jeg må ikke udtale mig om det … siger hun.

Læs mere om: