Bachelorette-Rasmus konfronterede Nicolai: Nu reagerer Mette
Budskabet bliver sjældent pakket ind, når det kommer fra Rasmus, der i aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Bachelorette” gjorde det meget klart, hvad han mente om Nicolais chance for at finde kærligheden i Mette.
Rasmus’ besked var klar. I hans optik er det nemlig kun Stig og Boris, der har en ærlig chance for kærlighed hos den blonde bachelorette, der efterfølgende ikke bryder sig om at høre Rasmus' brutale udmelding til Nicolai i programmet.
– Jeg tænker ikke, at det har været særlig rart for Nicolai at høre, og på daværende tidspunkt havde han slet ikke ret i noget af det, han sagde. Jeg har efterfølgende snakket med Rasmus om, at han godt kan virke lidt spydig og i et af de andre programmer, der var det faktisk Rasmus selv, der ringede og spurgte mig, om han virkede spydig, forklarer Mette til BILLED-BLADET.
Episoden, Mette refererer til, fandt sted i et tidligere program, hvor Rasmus var spydig overfor Adam, der forsøgte at få alenetid med Mette.
Du kan se ”Bachelorette ” hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og på TV 2 Play.