27. jun. 2023
Af Catja Klarskov

Bagom Bachelorette: Normalt styrer produktionen roseceremonierne, men så satte Mette foden i jorden

Mette Sommer og Julie Kriegler 
Mette Sommer og Julie Kriegler
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Når Mette og Julie uddeler roser til håbefulde bejlere i ”Bachelorette”, så er det bestemt ikke alt, de to kvinder selv bestemmer.

Når Mette og Julie uddeler roser til håbefulde bejlere i TV 2-programmet ”Bachelorette”, så er det bestemt ikke alt, de to kvinder selv bestemmer.

Bag kameraerne står nemlig en stor produktion, der styrer slagets gang, indtil Mette i aftenens afsnit satte foden i jorden.

Mette og Julie beslutter, hvilke fyre der i sidste ende står tilbage uden en rose, men i hvilken rækkefølge, spændingen bliver udløst, bestemmes af produktionen. I hvert fald indtil aftenens roseceremoni, hvor Mette satte foden i jorden og krævede et bestemt udfald.

– Jeg sagde til produktionen, at jeg gerne ville give min allerførste rose til Boris. Normalt er det dem, der bestemmer rækkefølgen, men jeg valgte at sige, at jeg VIL give min første rose til Boris som et statement til ham, fortæller Mette til BILLED-BLADET, hvor hun samtidig løftede sløret for, at det ikke er kvinderne, der dikterer rækkefølgen.

Aftenens roseceremoni blev en følelsesladet kulmination på en vild uge. I sidste ende valgte Boris at takke ja til Mettes rose og fortsætte i programmet, selv om han forinden havde truet med at rejse hjem efter Mettes overnatningsdate med Stig.

Boris takker ja til Mettes rose, hvorefter de krammer hinanden. 
Boris takker ja til Mettes rose, hvorefter de krammer hinanden.
Foto: TV 2

Du kan se ”Bachelorette” hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og TV 2 Play.

Læs mere om: