Beverly Hills-stjernerne Tori Spelling og Jennie Garth tager på turné

Tori Spelling og Jennie Garth.

Tori Spelling og Jennie Garth.

Foto: MEGA

De to "Beverly Hills"-stjerner stiller op til en række live talk shows til november.

Tirsdag, 20. august 2019 - af Malan Joensen

Den ikoniske 1990'er-tv-serie "Beverly Hills 90210" er på alles læber for tiden.

Efter at de første to afsnit af den nye genoplivning af serien er gået sin sejrsgang, har fans livligt diskuteret, hvorvidt den "Klovn"-agtige tilgang til universet - hvor skuespillerne spiller sig selv i en ændret udgave - er en succes eller ej.

Al den nye hype har fået to af tv-seriens medvirkende, Tori Spelling og Jennie Garth, til at planlægge en turné, hvor man som fan kan komme helt tæt på de to stjerner i et såkaldt "interaktivt live talkshow" med titlen "Jennie Garth og Tori Spelling Live".

Det skriver flere amerikanske medier, deriblandt Rolling Stone.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

"Tori og jeg har drømt om denne turné i lang tid. Vi har villet have en "én til én"-oplevelse med vores fans, som har støttet os gennem årene. På scenen vil vi hver aften præsentere et nyt show, hvor vi griner sammen, spiller spil, drikker en cocktail, besvarer jeres spørgsmål, og - selvfølgelig - fortæller alle vores historier om "Beverly Hills 90210". Er der noget bedre end at skulle på landevejen med min bedste ven? udtaler Jennie Garth.

For særligt interesserede fans vil der også være mulighed for at købe ekstra billetter, der giver adgang til at møde Tori Spelling og Jennie Garth personligt.

Turnéen, der finder sted i USA, begynder i Milwaukee den 11. november og slutter 24. november i Medford ved Boston. Duoen besøger efter planen 13 amerikanske byer og hele turnéplanen kan blandt andet ses hos Rolling Stone.