15. aug. 2021
Af Majken Munk

Claus Elming om sin forvandling: Jeg har fået mange reaktioner

Claus Elming
Claus Elming
Foto: Sille Serup og Hanne Juul
Efter Claus Elming laves om til drag i tv-programmet ”Zulus store dragdyst” har han fået et væld af beskeder.

Den tidligere tv-vært Claus Elming har stået overfor sit livs udfordring i ”Zulus store dragdyst”.

Her forvandles han til sit kvindelige alter ego Claudia.

Deltagelsen i programmet har han allerede mærket reaktionerne på.

Elsker dig

Søndag den 8. august havde ”Zulus store dragdyst” premiere, men allerede da det kom frem, at Claus Elming skulle være med, fik han en masse respons.

- På min instagram er det væltet ind med beskeder om, hvad det er, jeg er sprunget ud i, og andre der bare skriver: ”Jeg elsker dig endnu mere nu,” fortæller han til BILLED-BLADET.

Claus Elming har fået hjælp af sin drag-mor Di Di Cancerella til at blive Claudia Cancerella, og de to kunne glæde sig over at gå videre til finaleprogrammet.

Et fedt program

For Claus Elming har det været en fornøjelse at deltage i ”Zulus store dragdyst”, selv om det også har skubbet til hans egne grænser.

- Jeg gennemgår en række forskellige transformationer, og det er bare vildt og grænseoverskridende. Det var vildt sjovt og et fedt program at være med i, lyder det fra Claus Elming.

https://imgix.billedbladet.dk/elming_2_itekst_dragdysten_0.jpg
Claus Elming forvandlet til dragqueen Claudia Cancerella.
Foto: Sille Serup og Hanne Juul

Om Claus Elming ender med vinder af ”Zulus store dragdyst” afsløres søndag den 15. august, når finalen sendes på TV 2 Zulu kl. 20.50.

Læs mere om: