
Deres eneste højlydte diskussion var om Bachelorette: Mette og kæresten svarer på fem hurtige spørgsmål om forholdet
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Mette fandt ikke kærligheden i TV 2-programmet ”Bachelorette”, og efter sin hjemkomst til Danmark genoptog hun i stedet forholdet til sin gamle flamme, Kristian Kjær Lindegaard.

Nu svarer parret på fem hurtige spørgsmål om deres forhold, ligesom de afslører, at Mettes medvirken i ”Bachelorette” er det eneste, der, de sidste to måneder, har fået dem til at diskutere højlydt.
Det er selvsagt ikke nemt at navigere i, hvordan man bedst håndterer at se sin kæreste date seksten forskellige fyre for rullende kameraer. Omvendt er det i dag et lukket kapitel, der fandt sted og blev optaget i vintermånederne 2023.
– Jeg tror den eneste høje diskussion, vi har haft, det var været omkring ”Bachelorette”, og det her med, hvordan skal vi håndtere det? Det har faktisk været det eneste, svarer Mette til BILLED-BLADET, hvorefter Kristian supplerer:
– Ellers har det ikke været sådan råben og skrigen og skændes.
Mette og Kristian blev kærester i april, og allerede i den efterfølgende måned havde programmet premiere på TV 2 Echo.
Mettes datingeventyr har derfor selvsagt fyldt meget i parforholdet de seneste to måneder, men efter tirsdagens ekstraprogram, hvor parrene afslørede, at de ikke længere er sammen, så kunne Kristian og Mette endelig ånde lettet op og indvie danskerne i den virkelig kærlighedshistorie.

Lige nu dyrker parret en af deres helt store, fælles passioner – at rejse.
De befinder sig nemlig på den italienske ø Sardinien, hvor de i syv dage skal nyde hinanden, kærligheden og forhåbentlig deres fælles interesse for surfing, hvis vejr og bølger tillader det.
Du kan lære Mette og Kristian bedre at kende i videoen øverst i artiklen, hvor de svarer på fem hurtige spørgsmål om deres parforhold.