20. jul. 2023
Af Catja Klarskov

Det skete efter kameraerne slukkede: Drama mellem Mette og Boris efter Bachelorette-finalen

Mette og Boris. 
Mette og Boris.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
I aftenens afsnit af ”Bachelorette” kulminerede flere ugers intens kemi og romantik, da Mette tilbød sin sidste rose til Boris. Nu løfter hun sløret for et overraskende drama, der udspillede sig, efter sæsonens sidste scener var i kassen.

I aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Bachelorette” kulminerede flere ugers intens kemi og romantik, da Mette tilbød Boris sin sidste rose. Nu afslører hun et overraskende drama, der udspillede sig, efter kameraerne slukkede.

Det startede med klapsalver og lykønskninger fra en hel produktion og dernæst stilhed.

Efter ”Bachelorette”-finalen blev Mette og Boris kørt til Mettes lejlighed i Mexico, og her var parret for første gang alene uden hverken produktion, kamerahold eller lydmænd til at styre slagets gang.

– Vi tog hjem til min lejlighed, hvor vi drak champagne, øl og spiste sushi, fortæller Mette til BILLED-BLADET, hvorefter hun uddyber.

– Jeg kunne mærke, at jeg syntes, det var mærkeligt og syret det hele. Kan vi overhovedet finde ud af det her? Det var virkelig nu, prøven skulle stå, forklarer Mette, hvorefter hun afslører en særlig og lidt ubehagelig episode fra aftenen.

For selv om Mette og Boris få timer forinden havde kysset og krammet hinanden i lykkerus og eufori, så opstod der en uoverensstemmelse, da de var alene i lejligheden.

– Vi misforstod hinanden lidt, og han spurgte mig ind til min og Stigs date, og der svarede jeg nogle ting, som han blev påvirket af. Det gjorde lidt ved stemningen. Der var bare flere ting, som vi var nødt til at få snakket ud, men vi skulle nok have ventet til vi kom hjem, forklarer Mette uden at komme nærmere ind på samtalens indhold.

Mette og Boris formåede dog alligevel at vende den dårlige stemning, og den efterfølgende dag nød de sammen deres sidste dag i Mexico ved først at dase på stranden og sidenhen med en bytur i Tulum sammen med Mads og Julie.

Dagen efter vendte de alle retur til Danmark.

Læs mere om: