9. maj. 2022
Af Karina Didriksen

Frank Hvam fra Minkavlerne: Her er hans private kærlighed

Frank Hvam i "Minkavlerne".
Frank Hvam i "Minkavlerne".
Foto: TV 2
Skuespilleren Frank Hvam, som har rollen som Pastor Per i tv-serien ”Minkavlerne”, har været gift i flere år.

Frank Hvam er særligt kendt for sit komiske talent, og i øjeblikket kan han opleves som Pastor Per i sæson 3 af TV 2 Zulu-serien ”Minkavlerne”.

Her får den 51-årige skuespiller sat gang i lattermusklerne hos seerne med sin halvintellektuelle og rødvinselskende karakter, når han spiller sammen med blandt andre Kirsten Lehfeldt og Mick Øgendahl.

https://imgix.billedbladet.dk/minkavlerne_1web.jpg
Foto: TV 2

Den serie, som Frank Hvam nok er mest kendt for at medvirke i, er den danske sitcom ”Klovn” fra 2005, hvor han spiller sammen med sin gode ven og kollega Casper Christensen.

Gift i otte år

Når Frank Hvam ikke spiller skuespil, så deler han livet med sin store kærlighed.

Stjernen fra ”Minkavlerne” har siden 2014 været gift med 50-årige Anja Farsig.

Ægteparret er meget private og viser sig sjældent på den røde løber. Her ses de for nogle år siden.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-88899web.jpg
Foto: Birger Storm

Har to sønner

Anja Farsig er uddannet filmklipper fra Den Danske Filmskole og har arbejdet på tv-serier som ”Arvingerne”, ”Rita” og ”Minkavlerne”.

Sammen med Frank Hvam har hun to sønner født i 2008 og 2011.

Sæson 3 af ”Minkavlerne” sendes på TV 2 Zulu hver mandag kl. 20.40.

Læs mere om: