24. jul. 2019
Af Karina Didriksen

GLÆD DIG: Den nye Beverly Hills kommer på dansk TV

Stjernerne fra "Beverly Hills 90210".
Stjernerne fra "Beverly Hills 90210".
Foto: MEGA
Fans af ”Beverly Hills 90210” kan glæde sig til at se stjernerne blive genforenet på skærmen i august.

De originale stjerner fra ”Beverly Hills 90210” vender tilbage på skærmen, når en ny udgave af serien får premiere på den amerikanske TV-station FOX den 7. august.

Hitseriens danske fans skal dog ikke snydes, når det gælder et ikonisk gensyn med Brandon, Brenda, Kelly, Steve, Donna, David og Andrea.

Serien med titlen ”BH90210” bliver nemlig også sendt på dansk TV. Her får den premiere på TV 2 Zulu to dage efter - den 9. august. Det skriver tv2.dk.

Gensyn med seks stjerner

Seerne kan glæde sig til at gense seks af de originale skuespillere, Jason Priestley, Shannen Doherty, Jennie Garth, Ian Ziering, Tori Spelling, Brian Austin Green og Gabrielle Carteris.

De skal spille en udvidet version af sig selv i serien, der er inspireret af deres eget liv.

”BH90210” bliver på seks afsnit, og det første får premiere fredag den 9. august kl. 20.55 på TV 2 Zulu og TV 2 Play.

Læs mere om: