22. okt. 2025
Af Luise Marie Bekker

Ny kvinde dukker op i Bachelor: Spiller for landsholdet

Silje Brøns Petersen dukker pludselig op i "Bachelor".
Silje Brøns Petersen dukker pludselig op i "Bachelor".
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Annonce
Måske har du set den nye kvinde i "Bachelor" før...

I onsdagens afsnit af "Bachelor" får Christian og Nicklas - og alle damerne - sig lidt af en overraskelse.

Abonnement på BILLED-BLADET

Der er nemlig landet en ny kvinde på Kreta for at søge efter kærligheden.

Og den nye pige i klassen er ikke hvem som helst!

Måske har du endda set hende før.

Spiller for landsholdet

Hun hedder Silje Brøns Petersen og er professionel håndboldspiller.

Silje Brøns Petersen efter VM-kampen mellem Tyskland-Sydkorea i Granollers, fredag den 10. december 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Silje Brøns Petersen efter VM-kampen mellem Tyskland-Sydkorea i Granollers, fredag den 10. december 2021.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hun har senest spillet i København Håndbold, men hun har også hørt til klubber flere steder i udlandet.

I 2021 blev hun tysk statsborger, og siden da har hun også spillet for det tyske kvindehåndboldlandshold.

I "Bachelor" afslører hun, at hun har skrevet kontrakt med det tyske Bundesligahold BSV Sachsen Swickau og derfor skal bo i Tyskland det næste lange stykke tid.

Fakta

Om Silje Brøns Petersen

  • Er 30 år.
  • Som ung var hun en del af ungdomsklubben Rødovre HK, og derefter flyttede hun til 1. divisionsklubben Virum-Sorgenfri HK.
  • Som voksen har hun blandt andet spillet i Siófok KC, HSG Blomberg-Lippe, TuS Metzingen og København Håndbold.
  • Hendes far, Troels Brøns, er også tidligere håndboldspiller og nuværende cheftræner for Rødovre HK, og hendes søstre, Emilie og Nikoline, spiller og har spillet tophåndbold i Danmark.
  • Siden 2021 har hun spillet for det tyske landshold.
 

Mere om: