Annonce
5. feb. 2026

Stor sorg ramte Zindy Laursen kort før Spillet: Derfor valgte hun at medvirke alligevel

Zindy Laursen fik et pusterum under optagelserne til "Spillet." 
Zindy Laursen fik et pusterum under optagelserne til "Spillet."
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Kort før optagelserne til "Spillet" gennemgik Zindy Laursen en sorg, som stadig rammer hende i bølger.

Man er nødt til at rejse sig op igen, når livet er svært.

Det har Zindy Laursen lært af sine forældre.

Derfor lagde hun en smuk make-up og skiftede joggingtøjet ud med en leopardtrøje mens hun smurte et smil på læberne.

Intet kunne stoppe hende.

Abonnement på BILLED-BLADET

Nedarvet råstyrke

I sommer mistede Zindy Laursen både sin mor og far indenfor cirka en måned. Oven i hatten mistede hun også en tæt ven i samme periode.

Zindy Laursen var derfor ikke i sit sædvanlige sommerhumør, og energien var der ikke ligefrem til at optage et hardcore realityprogram.

Herudover havde hun taget et par kilo på i forbindelse med sorgen, hvilket kun gjorde hende endnu mere selvbevidst. Det kunne have fået bægeret til at flyde over for de fleste, men i stedet fik alle udfordringerne Zindy Laursen til at kæmpe endnu mere bragt.

Annonce

Selvfølgelig skulle hun være med i "Spillet," for hun vidste, at hendes forældre ville vende sig i graven, hvis de hørte, at hun sprang fra noget, hun rigtig gerne ville, på grund af dem.

Sangerinden kæmpede derfor med sorgen, da hun deltog i optagelserne til "Spillet," men så også optagelserne som en mulighed for at komme væk hjemmefra og glemme den sorgfulde periode for en stund.

Annonce

- Mine forældre har virkelig givet mig deres råstyrke, og de ville være blevet sure på mig, hvis jeg ikke havde lavet det tv, som jeg jo gerne ville. Men jeg må indrømme, at jeg var lidt mere følsom i den periode, fortæller hun til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-04/Zindy-og-far-1.jpg
Zindy med sin far William Johnson.
Foto: Privat.

Desværre måtte Zindy Laursen forlade de andre medvirkende som den allerførste, da Philip May valgte at eliminere popsangerinden.

Annonce

Hun røg dog ikke over på "Den anden side," men var i stedet forsvundet i flere dage.

Det var utrolig ærgerligt, for Zindy havde netop glædet sig til at komme lidt væk fra sorgen og i stedet hygge i sociale sammenhænge.

Heldigvis er hun nu tilbage i "Spillet," og hendes hævntørst er tydelig.

Tiden læger alle sår

I dag føler sangerinden, at hun er ved at komme ovenpå, men sorgen rammer stadig i bølger.

Annonce

- Nogle perioder glemmer man helt det, der er sket, men andre gange er jeg ved at skrive min mors nummer ind på telefonen og ringe op indtil det går op for mig, at hun ikke er her længere. Så kan det godt gøre ondt igen, forklarer hun.

Hvordan det går for Zindy Laursen i "Spillet" kan du følges hver tirsdag-torsdag på TV 2 Echo og TV 2 Play.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.