TV 2 overrasker: Han skal tage over for Sofie Linde

Sofie Linde som vært på Zulu Comedy Galla 2020

Sofie Linde som vært på Zulu Comedy Galla 2020

Foto: Morten Bengtsson/ TV 2
TV 2 har afsløret, hvem der skal styre løjerne til den største hyldest af comedy ved Zulu Comedy Galla 2021.

Da Zulu Comedy Galla sidste år løb over skærmen, blev det noget af en omtale. Da var Sofie Linde vært og fik sat skub i noget af en debat.

Denne gang skal endnu en debutant gøre ”X Factor”-værten kunsten efter, afslører TV 2 i en pressemeddelelse.

Komiker som vært

Det er nemlig den 31-årige komiker Nikolaj Stokholm, der bliver vært for Zulu Comedy Galla 2021.

Han glæder sig til at skulle få salen i Operaen og seerne derhjemme til at grine.

- Jeg tror, vi alle sammen trænger til at more os og glemme verden udenfor. Jeg er jo ikke en komiker, der står på en scene og minder folk om rædslerne ude i verden. Næh du, min fornemste opgave er at få folk til at glemme alt og bare læne sig tilbage og grine. For det har vi allesammen brug for, fortæller han.

- Ligesom fædrelandssangen i gamle dage, der blev skrevet efter krige og nedgangstider. Jeg vil ikke ophøje mig selv til at blive sammenlignet med Adam Oehlenschläger. Men, der er visse sammenligninger med det store arbejde, vi begge gjorde for danskerne. Kort sagt, vi har brug for Zulu Comedy Galla mere end nogensinde, fordi vi trænger til et godt grin, og det, vil jeg gerne love, sker, tilføjer han.

Nikolaj Stokholm med sin hustru Isabella til Zulu Comedy Galla. 
Foto: Thomas Laursen

Nikolaj Stokholm med sin hustru Isabella til Zulu Comedy Galla. 

Birthe som hjælper

I en video, hvor Nikolaj Stokholm afsløres som vært, er der også en smagsprøve på, hvad der kunne være i vente i showet.

For han drømmer sig til et sceneshow, han deler med drømmepigen Birthe Kjær. Den dynamiske duo synger sammen og kører i sportsvogn sammen.

Det kunne dermed tyde på, at den danske sangerinde også spiller en rolle i Zulu Comedy Galla.

Birthe Kjær har muligvis en rolle i Zulu Comedy Galla 2021, hvor Nikolaj Stokholm er vært. 
Foto: Kaspar Wenstrup

Birthe Kjær har muligvis en rolle i Zulu Comedy Galla 2021, hvor Nikolaj Stokholm er vært. 

Et nyt skridt

Nikolaj Stokholm anerkender, at han overtager noget af et ansvar ved at blive vært på showet, der igen optages i Operaen i København.

- Med kæmpestor respekt for alt det, som Zulu Comedy Galla er og har været, så tager vi lige et nyt skridt i år. Eller et skridt ind i en ny æra. Der bliver ting, som vi holder af og elsker, men det bliver i en ny indpakning og i et farligt tempo. Sagde han lige det? Ja, for fanden Hold fast, for nu kører comedybussen, og første stop er Grinestrup – lige den form for humor lover jeg, der ikke bliver plads til i showet, lyder det fra Nikolaj Stokholm.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Zulu Comedy Galla optages den 2. september, men sendes først søndag den 5. september på TV 2 Zulu.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden