28. jun. 2023
Af Catja Klarskov

Virker stylisten fra Bachelorette bekendt? Her har du set ham før

Petra Nagel og John Zoffmann 
Petra Nagel og John Zoffmann
Foto: TV 2
I gårsdagens afsnit af ”Bachelorette” blev seks heldige bejlere fotograferet sammen med Mette og Julie, men forinden var de først blevet stylet af en ikke helt ukendt person.

I gårsdagens afsnit af TV 2-programmet ”Bachelorette” blev seks heldige bejlere fotograferet sammen med Mette og Julie. Forinden blev de smukkeseret af stylisterne Alejandra Henriksen og John Zoffmann, hvoraf sidstnævnte dog ikke er en helt ukendt person.

John Zoffmann kom på alles læber, da han i start 00’erne var stylist på TV 2-programmet ”Roomservice”.

I programmet omdekorererede et hold af designere almindelige danskeres hjem til noget nær ukendelighed, og her var John Zoffmann én ud programmets i alt tre designere.

John Zoffmann blev især kendt for sit designer-hovmod, da han ofte valgte nogle vilde løsninger, og mange husker muligvis, hvordan han bankede en jernkæde ned i et spisebord til stor frustration for hjemmets ejer.

Roomservice med Line Baun Danielsen og Erik Peitersen, 2000. Fra TV 2 i andledning af TV-stationens 30-års fødselsdag den 1. oktober 2018. Skaffet af Karina Didriksen.
I anledning af TV 2s 30-års fødselsdag kiggede stationen tilbage på en række af deres populære programmer, her i blandt "Roomservice" hvor John Zoffmann, Line Baun Danielsen og Erik Peitersen medvirkede.
Foto: TV 2

Stylisten har desuden medvirket i TV 3-programmet ”Til middag hos”, men inden gårsdagens deltagelse i ”Bachelorette” var det altså en del år siden, man sidst havde set den eksperimenterende stylist på tv-skærmen.

Du kan se ”Bachelorette” hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og TV 2 Play.

Læs mere om: