27. okt. 2022
Af Majken Munk

Årets vinder er fundet: Allerede nu kan du tilmelde dig til Nybyggerne 2023

Christian Degn, Mette Helena Rasmussen og Ask Abildgaard
Vært Christian Degn og dommerne Mette Helena Rasmussen og Ask Abildgaard i "Nybyggerne"
Foto: TV 2
Onsdag aften blev årets vinder af ”Nybyggerne” kåret, men allerede nu leder TV 2 efter nye deltagere.

Ved et storstilet finaleshow blev vinderne af ”Nybyggerne” 2022 fundet.

Allerede nu leder TV 2 efter nye deltagere til det populære program.

Glade vindere

Selv om meget var nyt i finalen, var alt ved det gamle, da det var seernes sms-stemmer, der afgjorde, hvilket par, der løb med sejren.

Lasse og Heidi i Nybyggerne 2022
Lasse og Heidi i blå hus blev årets vindere af "Nybyggerne".
Foto: TV 2

Det blev årets yngste par Heidi og Lasse, der vandt deres drømmehus, og glæden, der blev udvist i parrets jubelscene, var ikke til at tage fejl af.

De kan nu glæde sig til, at de flytter ind i deres hjemmebyggede hus i Horsens.

Et helt andet sted

På trods af at den nyeste sæson af det populære TV 2-program kun lige er ovre, er TV 2 allerede igen på rov efter fire hårdtarbejdende par, der ønsker at være med i ”Nybyggerne”.

Kanalen løfter også allerede sløret for, hvor der skal bygge huse i den nye sæson.

2023-udgaven af ”Nybyggerne” kommer til at foregå i Hornsherred, hvor husene er lavenergihuse, som er forsynet med solceller på taget. Derudover kommer huset også med en lader til elbil.

Optagelserne til den nye sæson forventes at stå på i otte uger i maj og juni næste år, så der skal man stå til rådighed.

Ønsker man at være med i den nye sæson, skal man senest tilmelde sig den 16. januar 2023.

Læs mere om: