Årgang 0 har to år tilbage på TV - mindst
Emma, Rachel, Stephanie og Christian har godt to år til at bestemme sig. Når de unge mennesker fylder 18 år, skal de nemlig selv tage stilling til, om de ønsker at fortsætte i "Årgang 0".
Det var i sin tid de fire unges forældre, der sagde ja til, at TV 2 måtte følge dem, siden de blev født i år 2000. Aftalen har dog aldrig været mere forpligtigende, end at familierne til en hver tid har kunnet trække sig fra programserien. Den mulighed har familien fra Tarm netop benyttet sig af sidste år, og derfor er Emma ikke med i de nye afsnit, som bliver sendt for tiden på TV 2.
Alt kan ske med "Årgang 0"
I værste fald, hvis alle fire vælger at stoppe, har føljetonen om "Årgang 0" kun to år tilbage, men TV 2 udelukker ikke, at serien fortsætter.
- Det oprindelige programkoncept er, at vi følger børnene, til de bliver voksne - altså 18 år. Men som der bliver sagt i introen til programmerne: Kun en ting er sikker - livet går sjældent, som man har planlagt. Og vi kan jo heller ikke forudsige, hvad der kan ske, men som minimum følger vi dem til deres 18. år, siger TV 2-redaktør Mette Heiberg med et smil.
I dag kan du se genudsendelse af ugens afsnit af "Årgang 0"på TV 2 kl. 13.05
Se også galleriet med skønne fotos af de unge i "Årgang 0" her: