Årgang 0-Rachel er blevet student: Det skal hun nu

Rachel Ellebye

Rachel Ellebye

Foto: Birger Storm

Rachel Ellebye fra ”Årgang 0” er blevet student, og hun er klar til at springe ud i livet.

Lørdag, 25. maj 2019 - af Christinna Braun og Ken Richter

Siden fødslen har vi blandt andre fulgt Rachel Ellebye i programserien ”Årgang 0”, som sluttede i begyndelsen af året.

Nu er endnu et kapitel sluttet i Rachel Ellebyes liv, da hun den 17. maj blev student fra Birkerød Gymnasium.

– Jeg har ydet mit bedste, så jeg er glad for, at det er gået godt, og at jeg endelig er færdig. Det er meget befriende, og studenterhuen er den helt store belønning, lød det fra en glad og lettet Rachel Ellebye.

Rachel Ellebye tager sabbatår

Med eksaminerne klaret er Rachel Ellebye klar til at påbegynde sit sabbatår.

- Jeg skal til Prag med en veninde, og så vil jeg gerne have Eirik med til Argentina og vise ham, hvor jeg har boet i et år. Til august regner jeg med at flytte sammen med Eirik i nærheden af Oslo, så han også kan blive færdiguddannet som elektriker, fortalte Rachel Ellebye.

Se alle billederne af den glade student Rachel Ellebye i BILLED-BLADET nr. 21, der er på gaden nu.

Sådan får du BILLED-BLADETs T-shirt
Klik her og se vores fine sommertilbud!