Årgang 0: Rachel ønsker sin storebror tillykke med sød hilsen
Rachel Ellebye fra ”Årgang 0” fejrede sin storebror Davids 20 års fødselsdag lidt på forskud.
De deltog nemlig begge i BILLED-BLADET’s GULD-fest på Hotel d’Angleterre.
På selve fødselsdagen mandag er David nemlig fuldt optaget af prøver på Birkerød Gymnasium, hvor han går i 3. g. og får sin studenterhue 18. maj.
"Tillykke David. Jeg kan ikke forstå, at du allerede fylder 20 år. Jeg håber, at du trods en presset dag, alligevel får mulighed for at nyde din fødselsdag", lyder den kærlige besked, som Rachel har skrevet på Instagram til sin storebror.
BILLED-BLADET har fået lov at bringe billedet at de glade søskende.
Studierne fylder så meget, at David Ellebye har sat regler op for sine forældres fejring, afslører far Lars Ellebye overfor BILLED-BLADET.
- Ja, David er så optaget af prøver, at han ikke vil forstyrres på dagen. Han vil selv ringe hjem, når han har tid til, at vi kan ønske ham tillykke, griner farmand Lars hjemme i Aabenraa.
Husk, at du kan læse alt om BILLED-BLADETs store TV-GULD-fest i det kæmpestore festtillæg, der følger gratis med BILLED-BLADET nr. 10, der er på gaden torsdag d. 8. marts.