Årgang 0: Rachels forældre flytter til Tyskland

Theresia og Rachel

Theresia og Rachel

Foto: Alex Tran/BILLED-BLADET
Rachels mor har fået job som præst for det danske mindretal i Sydslesvig.

Mens Rachel fra "Årgang 0" er på et års udveksling i Argentina, sker der ting og sager på hjemmefronten.

Hendes mor Theresia Treschow-Kühl har fået job som præst for det danske mindretal i Sydslesvig.

Pendler over grænsen

- Der hører en præstebolig med til jobbet, og derfor flytter Lars og jeg til Tarp, fortæller Theresia glad til BILLED-BLADET.

SE BILLEDERNE: Årgang 0 - Tak for 16 dejlige år, Emma

Villaen i Aabenraa, der ligger med udsigt over fjorden, bliver sat til salg, men Lars fortsætter som chef for Løveapoteket i byen, og han skal derfor krydse grænsen dagligt til og fra arbejde.

Det er ni år siden, at Theresia sidst havde et præsteembede, og i mellemtiden har hun uddannet sig som farmakonom og har været ansat på sin mands apotek.

Glad for at være præst

- Selv om jeg har rundet de 50 år, fik jeg lyst til at nytænke mig selv, og jeg har jo altid været glad for jobbet som præst, siger Theresia, der har fuld opbakning til jobskiftet fra hele familien.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden