13. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Årsagen kom ikke frem i Årgang 20: Mads fortryder

Mads og Lena 
Mads og Lena
Foto: Claus Fisker
For Mads fra "Årgang 20" er det hårdt at se den igangværende sæson, for der er flere steder, hvor han har svært ved at genkende sig selv. Årsagen er, at Mads i løbet af 2023 blev ramt af stress efter en rigtig svær tid.

”Årgang 20” er tilbage på TV 2, og igen kan man blandt andre følge Mads og Lena og deres to børn fra Als.

I årets sæson fylder det en del, at Mads har prioriteret at cykle med Team Rynkeby til Paris, ligesom endnu en udskydelse af hans og Lenas bryllup også får meget plads i programmet.

Familien fik lov at se den nye sæson på forhånd tilbage i november, og nu kan resten af Danmark så se med. Og det har givet parret en lille klump i halsen.

De nye afsnit er nemlig meget personlige, og man kommer helt tæt på parret – også når det er svært.

I programmet mærker man tydeligt, at Mads og Lena har haft nogle forskellige prioriteter i løbet af 2023, og for særligt Mads har det været svært at se tilbage, ligesom han også fortryder, hvordan han har reageret i nogle situationer.

- Jeg synes, jeg virker kort for hovedet og træffer nogle beslutninger, der er taget, hvor jeg ikke er så velovervejet, som jeg plejer at være, fortæller han.

Men Mads forklarer nu, at der var en årsag til, at han reagerede sådan, for han har haft et svært, og i slutningen af 2023 resulterede det i en sygemelding på grund af stress.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har været hårdest ramt. Jeg ramte en stressmur og var sygemeldt i tre uger på grund af det og kom til en coach. Han rodede rundt i alle ens forestillinger og tanker om sig selv og sit parforhold, og man blev tvunget til at prioritere. Det var sundt for mig, for jeg har haft travlt med meget andet end det derhjemme, erkender Mads, der siden dengang er blevet klogere, og nu tilbringer en hel del mere tid hjemme i familiens skød.

Læs mere om: