26. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Ærgerlig Merete Mærkedahl forklarer: Derfor deltager hun ikke i Badehotellets storslåede gallapremiere

Merete Mærkedahl. 
Merete Mærkedahl.
Foto: Dan Mariegaard
Når et forrygende "Badehotellet"-årti i aften markeres med et brag af en gallapremiere i Imperial, mangler én velkendt og elsket karakter på den røde løber.

I aften markeres et forrygende ”Badehotellet”-årti med en stjernespækket gallapremiere i Imperial, hvor de to første afsnit af den 10. og sidste sæson af ”Badehotellet” bliver vist på det store lærred.

TV 2 har valgt at invitere både nuværende og tidligere karakterer fra serien til den storslåede gallapremiere, men én elsket karakter er desværre forhindret i at deltage.

Skuespilleren Merete Mærkedahl, der i seersuccesen spiller stuepigen/skolelærerinden Otilia, vil desværre ikke være at finde på den røde løber den 26. februar.

Det fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte hende til repremieren på ”Kinky Boots”, der fandt sted tidligere på måneden.

– Jeg skal til Koh Samui, og når premieren bliver sendt, der sidder jeg i et fly. Jeg er faktisk virkelig nedtrykt over det, fordi der bliver holdt en stor gallapremiere, hvor alle fra de tidligere sæsoner er inviteret, så jeg har lige skulle sluge, at jeg ikke kan deltage, fortalte Merete Mærkedahl, der kortvarigt overvejede af flytte familieferien til Thailand for at kunne deltage.

Opgave: Premiere Kinky BootsTid: 18.45 åbner døreneSted: Det ny Teater
Merete Mærkedahl til repremieren på "Kinky Boots".
Foto: Dan Mariegaard

– Jeg var sådan til dem: ”I må flytte det. Jeg kan ikke komme med.” Det har aldrig ligget så sent. Det har altid været i januar eller starten af februar (premieren, red.). Jeg er rystet. Det var lige før, jeg var ved at aflyse min ferie. Det var bittersødt i et par dage. Det var jo noget, man havde glædet sig til, fortæller skuespillerinden, der lige nu nyder en velfortjent ferie med familien.

Merete Mærkedahl er forlovet med Anna Windfeld, og sammen har parret børnene Esther, 8, og Anker, 6.

Gallapremieren finder sted i aften, men ”Badehotellet”-fans må dog væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

TV 2-serien får nemlig først tv-premiere søndag den 3. marts.

Læs mere om: