15. okt. 2025
Af Marie Krakau

Afslører alvorlig sygdom på tv: Forlod hjemlandet for bedre behandling

I "Bachelor" åbner Bianca op om den sygdom, som hun lever med, og som var årsagen til, at hun flyttede til Danmark. Video: TV 2 Play. Foto: Lotta Lemche/TV 2
Video: TV 2 Play, Foto: Lotta Lemche/TV 2
Annonce
I "Bachelor" afslører Bianca, at hun og hendes familie flyttede fra Rumænien, fordi hun lider af en kronisk sygdom, som hun kunne blive behandlet bedre af i Danmark.

Christian har i andet afsnit af "Bachelor" inviteret Bianca på date. Da de talte sammen dagen før, havde hun efterladt ham med en noget af en cliffhanger.

Da Christian spurgte hende, hvorfor hun og hendes familie var kommet til Danmark fra deres hjemland Rumænien, lød det fra Bianca, at det ville hun gerne tage en anden gang.

Annonce

Med et lille smil fortalte hun Christian, at årsagen lå lidt dybere i hende.

Abonnement på BILLED-BLADET

Årsagen får Christian allerede på deres første date. Bianca er diagnosticeret med cystisk fibrose, og der var bedre behandlingsmuligheder i Danmark, hvilket betød, at familien rykkede teltpælene op, og rejste fra Rumænien, da hun var 15 år gammel.

Fakta

Hvad er cystisk fibrose

Cystisk fibrose er en arvelig og kronisk sygdom, der påvirker kroppens slimhinder. Den er kendetegnet ved sejt slim, gentagne infektioner i lungerne og hoste.

Der er stor forskel på, hvordan cystisk fibrose påvirker den enkelte, og det er derfor også svært at forudsige sygdommens forløb, men den kræver livslang behandling.

For ikke mange år siden, levede mange ofte ikke mere end mellem 30 og 40 år, men l dag lever flere og flere et aktivt liv, og den gennemsnitlige levealder er steget markant.

Kilde: Cystisk Fibrose Foreningen

Se klippet hvor Bianca fortæller Christian, at hun har cystisk fibrose øverst i artiklen.

Du kan se "Bachelor" hver tirsdag-torsdag fra kl. 6 på TV 2 Play og på TV 2 Echo kl. 7.

Kvinderne i sæson 3 af "Bachelor"

Mere om: