18. nov. 2023
Af Majken Munk

Afslører detalje om freestyle: Özlem har overtalt Thomas til at gøre noget, han aldrig har prøvet før

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Özlem har overtalt Thomas til at gøre noget, han aldrig har prøvet før. Video: Kaspar Wenstrup. Journalist: Helle Skram de Fries.
Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen har allerede kigget på deres freestyle til, hvis de når finalen i ”Vild med dans”.

Semifinalen i ”Vild med dans” løber af stablen lørdag aften.

Når TV 2’s udsendelse er ovre, står det klart, hvilke tre par der skal danse, som skal kæmpe om sejren i finalen.

En mulighed er Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen.

Særligt ved finalen er, at parrene får lov at danse en freestyle, og det har de allerede taget de første spadestik til.

Det afslørede parret efter fredagens udsendelse.

Og hvis de får lov at danse freestyle, kommer seerne til at få sig noget af en overraskelse.

- Det bliver noget, som Thomas aldrig har prøvet før. Jeg har overtalt ham, og det bliver så sjovt, fortæller Özlem Cekic hemmelighedsfuldt.

Det er faktisk Thomas Evers Poulsens egen idé, at hans dansepartner skulle give sit besyv med

- Jeg spurgte Özlem ad: ”Hvad kunne du godt tænke dig?”, og så sagde hun bare: ”noget, som folk ikke regner med”. Så det får hun, konstaterer Thomas Evers Poulsen.

- Det er kun, hvis vi kommer videre til Horsens, at vi får det afsløret, tilføjer han.

Om de ender med at skulle danse deres freestyle, bliver afgjort i ”Vild med dans”-semifinalen.

Den kan ses på TV 2 lørdag den 18. november klokken 20.00.

Læs mere om: