4. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Albert Harson blev nægtet kontakt med kæresten: Det var ikke en rar følelse

Jenna Bagge og Albert Harson.
Jenna Bagge og Albert Harson.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Albert Harson måtte undvære kæresten Jenna Bagge, da han optog TV 2-programmet ”Shaolin”.

Det er snart et år siden, at Albert Harson sagde ja til at deltage i TV 2-programmet ”Shaolin”.

Det betød, at han sammen med syv andre kendte skulle tilbringe 12 dage i et tempel i Sydkorea.

Under opholdet måtte de ikke bruge deres mobiltelefoner og var uden kontakt til omverdenen.

Dermed måtte 21-årige Albert Harson indstille sig på, at han skulle undvære kæresten Jenna Bagge.

- Det var meget underligt. En ting er, at man ikke må se hinanden, for så kan man måske tale sammen, men det måtte vi heller ikke, fortæller Albert Harson til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Vi måtte ikke engang skrive sammen, så der var slet ingen kontakt. Det var underligt. Der kunne jeg virkelig få lov til at mærke, at jeg savnede hende.

Albert Harson sætter flere ord på, hvordan det føltes at være at være fuldstændig adskilt fra sin store kærlighed, danseren Jenna Bagge.

- Det er jo ikke en rar følelse at savne nogen, men det var en rar følelse indeni mig, at jeg gerne ville være sammen med Jenna hele tiden, siger skuespilleren med et smil.

”Shaolin” sendes mandage kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: