Fredag, 9. september 2022 - af Karina Didriksen

Albert Rosin Harson: Ville ønske, jeg selv skulle danse med Jenna

Albert Rosin Harson.

Albert Rosin Harson. 

Foto: Dan Mariegaard
Skuespilleren Albert Rosin Harson er dukket op til premieren på ”Vild med dans” for at heppe på sin kæreste, Jenna Bagge.

Smilet var stort, da Albert Rosin Harson dukkede op til premieren på ”Vild med dans” fredag den 9. september.

Den 20-årige skuespiller bakker op om sin kæreste, danseren Jenna Bagge, som i år har fået skuespilleren og komikeren Joel Hyrland som partner.

- Jeg er meget spændt på deres vegne. Jeg har mødt Joel et par gange og har været nede i danselokalet og set dem danse. Han er meget sød, fortalte Albert Rosin Harson.

Savner det

Det er to år siden, at Albert Rosin Harson og Jenna Bagge dansede sammen i ”Vild med dans”, og sidste år stod de frem som kærester.

I aften skal han sidde blandt publikum og se sin dejlige kæreste danse med en anden mand.

- Jeg synes ikke, at jeg er jaloux, men jeg kan godt mærke, at jeg savner det. Jeg ville ønske, at det var mig, der skulle danse med Jenna igen, lød det med et stort smil.

Her ses Jenna Bagge med dansepartneren Joel Hyrland. 

Foto: Martin Høien

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden