25. apr. 2015
Af af Liz Rørsig

Alexandre Willaume: Jeg ville være skuespiller

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-48163.jpg
Foto: Jacob Ljørring
Alexandre Willaume var som ung dreng ret så sikker på, at han gerne ville være skuespiller.

Alexandre Willaume, der spiller skolelæreren Jonas i TV 2-serien ”Rita”, har altid gerne ville være skuespiller. Alligevel gik han i gymnasiet som ung.

– Jeg var ret bevidst om, at jeg ikke skulle bruge min studentereksamen, men jeg kunne godt lide at gå i gymnasiet. Det værste var, at jeg fandt ud af, at når jeg satte mig ned og lærte tingene, så kunne jeg sagtens. Men jeg brugte meget energi på at omgå lektierne, og i virkeligheden ville jeg have brugt meget mindre på bare at lave dem! Det var en god tid, ja, bare det at blive ældre er fedt, for jeg synes, at tingene var komplicerede, da jeg var barn. Det bliver meget lettere, når man bliver voksen. Det siger jeg ofte til mine drenge, siger skuespilleren, der sammen med hustruen Henriette har sønnerne Oliver, syv, og Sylvester på 10 år.

– Jeg forsøger også at lære dem, at jo bedre forberedt man er, jo mere lyst har man til at gå i skole – eller på arbejde, for den sags skyld. Jeg prøver at sige det, uden at jeg lyder som en gammel idiot, der skal sælge noget, siger Alexandre Willaume med et stort smil.

Sådan er det at kysse Rita

Læs mere om: