Annonce
14. nov. 2025
Af Karina Didriksen

Alfred Midé Erichsens mor er slet ikke i tvivl: Derfor er min søn så populær

Marian Midé Erichsen og Mikkel Beha Erichsen hepper på deres søn Alfred i "Vild med dans".
Marian Midé Erichsen og Mikkel Beha Erichsen hepper på deres søn Alfred i "Vild med dans".
Foto: Hanne Juul
Annonce
Alfred Midé Erichsen har opbakning i studiet af sine stolte forældre Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé Erichsen til program 8 af ”Vild med dans”.

Det var en spændt Marian Midé Erichsen, som fredag aften mødte op på den røde løber med ægtemanden Mikkel Beha Erichsen.

Ægteparret er i studiet for at heppe på deres yngste søn, Alfred Midé Erichsen, som nu er nået til program 8 med partneren Camilla Dalsgaard.

BILLED-BLADET i julegave

- Jeg er simpelthen så nervøs på Alfreds vegne. Jeg håber virkelig meget, at han går videre, og at han får en fredag mere, for han synes, at det er virkelig sjovt, sagde Marian Midé Erichsen til BILLED-BLADET.

Hun har fulgt sønnens ”Vild med dans”-rejse tæt på og er målløs over, at hun har set en helt ny side af sin søn på dansegulvet.

- Han har jo pludselig fundet ud af, at han er konkurrencemenneske, udbrød Alfreds mor og tilføjede:

Annonce

- Det vidste jeg slet ikke, og det tror jeg heller ikke, at han vidste. Det er første gang, jeg oplever den side af ham.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-14/_HAN1330_0.jpg
Alfred Midé Erichsens forældre, Marian Midé Erichsen og Mikkel Beha Erichsen, hepper på deres søn i "Vild med dans"-studiet.
Foto: Hanne Juul

Seerne elsker Alfred

I sidste uge undgik Alfred Midé Erichsen at komme i omdans på trods af en lav placering, og hans mor har et bud på, hvorfor sønnen er så populær og er kommet så langt i TV 2-showet.

- Jeg tror, at der er nogle seere, som har elsket Alfred igennem de sidste 10-12 år, og som har set ham vokse op på tv og bare har en kæmpe kærlighed til ham, lød det med et smil fra en stolt Marian Midé Erichsen.

"Vild med dans"-parret Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard.
"Vild med dans"-parret Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard.
Foto: Mikael Rieck

Mere om: