2. aug. 2021
Af Liz Rørsig

Alfred og Madeleine fra Kurs mod danske kyster: Sådan mødte vi hinanden

Alfred Midé Erichsen
Alfred Midé Erichsen og Madeleine.
Foto: Dan Mariegaard
Alfred Midé Erichsens kæreste Madeleine er lige så glad for at tage på eventyr til søs, som han selv er. For andet år i træk sejler hun med i TV 2’s ”Kurs mod danske kyster”.

Mikkel Beha Erichsens yngste søn, Alfred, har kendt kæresten Madeleine i snart tre år. De er begge 21 år og er med om bord på Wallenberg i ”Kurs mod danske kyster” på TV 2.

Parret mødtes i sin tid gennem en fælles veninde, som Alfred har kendt siden han var otte år fra sin daværende sejlklub. Madeleine gik i gymnasiet med veninden, og på dén måde kom kontakten i stand.

Først var de to venner, og så blev de kærester.

- Jeg håbede, at Madeleine gerne ville sejle, siger Alfred Midé Erichsen til BILLED-BLADET.

Med på eventyr

Heldigvis var kæresten, der ikke er fra en sejlerfamilie, med på idéen og er i dag meget glad for livet til søs. Og Alfred havde testet, om Madeleine kunne lide at sejle inden ”Kurs mod danske kyster”, hvor hun har været med om bord på begge ekspeditioner.

Parret er glade for det fællesskab, som sejlturene giver, og det kendskab man får til rejsemålet. På turen i denne sæson af ”Kurs mod danske kyster” runder familien alle ”de fire danske verdenshjørner” - fra Skagen i nord til Blåvandshuk i vest og dernæst gennem Kielerkanalen til Gedser i syd, inden Wallenberg anløber Christiansø og Danmarks østligste punkt.

Læs mere om: