11. sep. 2013
Af af Helle Skram de Fries
Allan Simonsen er for blid ved sin dansepartner
Sofie Kruuse danser med sin partner Allan Simonsen i forberedelserne til "Vild med dans".
foto: Lars Aarø
36-årige Sofie Kruuse beklager sig over, at dansepartneren ikke tager ordentligt fat.
Allan Simonsen har lavet mange taklinger på grønsværen, men den 60-årige fodboldlegende har svært ved at tage hårdt fat i sin "Vild med dans"-partner, Sofie Kruuse.
Det skal han lære, for selvom dans kan se blidt og romantisk ud, så kræver det også maskulin råstyrke, når der skal være drama.
Det ved den dygtige professionelle danser Sofie Kruus alt om, så hun presser blide Allan Simonsen til at være mere hårdhændet.
Se videoen her, hvor de to jyder har en alvorlig snak i træningslokalet.