Allerede før X Factor-finalen løber af stablen, bliver den kaldt historisk: Her er forklaringen

Semifinalen i ”X Factor” er kun lige overstået, men der er allerede mange, der ser frem mod finalen.
For første gang i en årrække, skal finalen afholdes væk fra det faste ”X Factor”-studie.

Opdagede du det? Udover Nambahlou havde Kwamie Liv en ekstra deltager med i semifinalen
Denne gang bliver det til noget af en brag i Randers.
Det blev Thomas Blachmans gruppe Sigalaz samt Simon Kvamms unge deltager Theodor og gruppen ROSÉL, der sikrede sig en finaleplads.
Allerede en uge før, at den overhovedet er i nærheden af at løbe af stablen, bliver den kaldt for historisk.
For det er første gang, at der er to grupper repræsenteret i finalen, skriver TV 2.
Det er aldrig sket før i ”X Factor”-historien.
Spændingen var til at tage og føle på, da de to grupper Sigalaz og ROSÉL sikrede sig en tur i finalen.
- Det er vanvittigt. Tanken om at vi skal stå på den der arena og synge. Det er helt vildt, fortalte Sigalaz-brødrene efter semifinalen.
Hos ROSÉL var det mere en stolthed, der osede ud af dem.
- Det er da mega sejt, vi er virkelig stolte, fortalte de efter semifinalen.

Lagde du mærke til det? Pigerne fra ROSÉL har ændret deres look
Når de to grupper og Theodor står klar i ”X Factor”-finalen fredag den 31. marts, kan de se frem til at skulle på scenen to gange.
Først alene og dernæst med en kendt dansk kunstner eller et dansk band.
Som i semifinalen er det igen udelukkende seerne, der har den fulde magt. Først skal feltet barberes ned til to deltagere, der skal kæmpe om sejren.
TV 2 sender finalen som vanligt klokken 20.00.