6. jan. 2016
Af Lisbeth Grube

Amalie Dollerup: Badehotellet-seertal er bare for vildt

Amalie Dollerup som Amanda i "Badehotellet".
Amalie Dollerup som Amanda i "Badehotellet".
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Amalie Dollerup troede, det var løgn, da hun hørte, at ”Badehotellet” nu bliver fulgt af 1,6 millioner seere.

Skuespillerne fra ”Badehotellet” har fået en stjernegod start på det nye år. Imponerede 1,6 millioner seere fulgte med i mandagens afsnit af ”Badehotellet” på TV 2, og det historisk høje seertal vækker glæde på hele holdet.

Ikke mindst hos Amalie Dollerup, der har den bærende rolle som grossererdatteren Amanda.

- Jeg troede først ikke på det ... Det var da bare for vildt!, udbryder Amalie til BILLED-BLADET.

- Jeg er så glad og stolt af vores arbejde og så glad for, at seerne stadig kan lide det. Det er fantastisk, erklærer skuespilleren, som nu har været med til at servere sol og sommer gennem tre år.

LÆS MERE: Sådan blev Ena Spottag castet til Badehotellet

Badehotellet-fans kan glæde sig

Seertallet på en TV 2-fiktionsserie har ikke været så højt siden ”Strisser på Samsø” fra 1997 – en serie som Amalie Dollerup pudsigt nok også havde en hovedrolle i.

https://imgix.billedbladet.dk/downtonabbeyrejse.png

Og ifølge TV 2’s fiktionschef Katrine Vogelsang kan fans af "Badehotellet" godt glæde sig til de kommende afsnit af sæson 3:

- Jeg er én af de heldige, som har set de syv afsnit i klipperummet, og jeg kan kun sige, at det bliver en fuldstændig fantastisk, forrygende sæson, lød det fra Vogelsang til pressemødet.

Læs mere om: