Lørdag, 23. juli 2022 - af Karina Didriksen

Amalie Dollerup er flyttet i hus: Det her bliver en udfordring

Amalie Dollerup.

Amalie Dollerup.

Foto: Søren Lamberth
“Badehotellet”-stjernen Amalie Dollerup og hendes lille familie flyttede for nyligt fra lejlighed til hus.

I maj skiftede Amalie Dollerup og hendes ægtemand Andreas Jebro deres lejlighed på Amager ud med et hus i Virum nord for København.

Parret, som er forældre til August på tre år, er ved at falde godt til.

- Jeg synes, der er kommet mere ro på nu. Der har været godt vejr, og vi har kunnet bruge haven – alt det, vi har drømt om, sagde en glad Amalie Dollerup til premieren på Grønnegårds Teatret.

Skal lige lære det

Amalie Dollerup indrømmede dog, at de står overfor lidt af en udfordring, nemlig haven og nogle praktiske gøremål.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Vi er ikke de store håndværkertyper, så vi skal lige lære det. Jeg lavede jo noget andet i min barndom, sagde skuespilleren med et grin og hentydede til sin fortid som barnestjerne.

- Men det er hyggeligt at kunne gøre det hele med min familie og lille søn, tilføjede hun.

Sønnen er glad

“Badehotellet”-stjernen er lykkelig for, at også sønnen har taget godt imod flytningen.

- Han er glad. Men han syntes, det var lidt varmt i dag, så han gad ikke være udenfor! Men han er faldet godt til og er startet i ny børnehave, lød det med et smil fra Amalie Dollerup, som også har et nyt projekt at se frem til.

- Jeg kan ikke sige noget om det endnu, men det er noget rigtig spændende!

Foto: Lars H. Laursen

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden