Amalie Dollerup nyder folks engagement i Badehotellet
Amalie Dollerup glæder sig til at åbne første manuskript til sæson 3 af TV 2-serien "Badehotellet", så dramaet kan fortsætte. Den 28-årige skuespiller spiller rollen som grossererdatteren Amanda, som har fået dybe sår i troen på kærligheden - og det er en kamp, som følges tæt af seerne.
Knap 1,4 millioner seere har set 2. sæson, og Amalie Dollerup mærker personligt interessen for "Badehotellet":
- Folk er virkelig engagerede i historierne. Og de fortæller det gerne. Det er så dejligt at opleve. Hvis jeg for eksempel har været inde på en restaurant, og folk opdager, at det er mig, kommer de hen og siger: "Nej, hvor er det synd for Amanda!", fortæller Amalie Dollerup til BILLED-BLADET.
- De seere, jeg møder, kan næsten ikke vente med at se, hvad der sker. Og det kan jeg heller ikke, siger Amalie, som begynder på de nye optagelser af "Badehotellet" til juni.
Læs mere om "Badehotellet" - klik her
Sidste afsnit af "Badehotellet" sæson 2 genudsendes i dag, søndag, og i morgen viser TV 2 et særligt program, der går bag kameraet på ”Badehotellet”.