31. jan. 2022
Af Karina Didriksen

Amalie Dollerup ramt af corona: Skulle have stået på scenen

Amalie Dollerup.
Amalie Dollerup.
Foto: Hanne Juul
”Badehotellet-stjernen” Amalie Dollerup er nu en af de mange tusinde danskere, som er blevet smittet med corona og derfor ikke kan gå på arbejde.

Tusindvis af danskere får hver dag konstateret corona, og nu er ”Badehotellet”-stjernen Amalie Dollerup blevet en del af statistikken.

Den 35-årige skuespiller fortæller i et opslag på Instagram, at turen nu er kommet til hende, og at hun er blevet ramt af corona.

Det betyder desværre, at Amalie Dollerup ikke kan gå på scenen på Det Kongelige Teater, hvor hun medvirker i forestillingen ”Mathilda the Musical”.

Flere kolleger er syge

Amalie Dollerup spiller rollen som Frøken Honey i ”Mathilda the Musical”, som havde premiere den 27. januar – samme dag, hvor hun var til pressemøde på den nye sæson af ”Badehotellet”.

I Instagram-opslaget har hun delt et billede af en ”Badehotellet”-kop med te i, og hun skriver, at flere af hendes kolleger fra musicalen også er ramt af corona i disse dage. Hun sender derfor en tak til de seje understudies, som tager over for dem.

Amalie Dollerup krydser fingre for, at hun snart er frisk igen og kan vende tilbage til scenen.

Hun kan også opleves som Amanda i sæson 9 af "Badehotellet", som har premiere på TV 2 mandag den 7. februar.

Læs mere om: